Site Overlay

Universal Carrier MK. II

Universal Carrier er et engelsk bæltekøretøj udviklet op gennem 1930-erne og sat i produktion fra 1940 som et universal-køretøj til de britiske styrker. Medtaget licensproduktion i Australien, USA og Canada, blev der under krigen produceret ca 200.000 eksemplarer af typen – i op mod 130 forskellige modeller. På trods af en noget indviklet mekanisk konstruktion, meget begrænset trækkraft og nytteplads og ringe beskyttelse for besætningen var der således tale om et særdeles vellykket design. Carrieren blev det materielle symbol for briterne, i stil med hvad Sherman kampvognen var for amerikanerne, og T-34 for russerne.

Denne Carrier bærer det danske individnummer 26.946, men havde oprindeligt det engelske løbenr T 277625, og blev produceret på en togfabrik i Wales i august 1944. Dens krigshistorie og konfiguration kendes ikke. I dag står den udrustet som KDO-vogn med funktionsduelig W/T M/19 radio. Den er desuden forsynet med en røgbombekaster – der dog ikke er monteret i de originale bolthuller (nittet til) – samt enten en BOYS antitank gun, eller en Brengun.

Vognen blev sammen med 300 andre britiske panserkøretøjer solgt til Danmark lige efter krigen, som et led i genudrustningen af den danske hær. Det eneste der vides om dens danske militære tjeneste frem til udfasningen i 1966 er, at den var en af de få, der overlevede frem til en sidste ombygning i 1960, hvor en egentlig danskproduceret KVG-attrap så dagens lys. Et originalt attraptårn til Universal Carrier findes også ved JDRVP samling.

Data:

– 3.5 t,

– 3.60x210x160 cm,

– 10 mm panser,

– Ford V8 85HK,

– 60 km/h, 200 km på fyldte tanke,

– 2+ 2 mands besætning.